Spørgsmål:

Er det en betingelse for at bede om aktindsigt, at jeg skal oplyse min identitet?

Svar:

Svaret afhænger af, hvilket regelsæt man anmoder om aktindsigt efter.

Hvis vi først tager udgangspunkt i aktindsigtsreglerne i offentlighedsloven, er det klare udgangspunkt, at retten til aktindsigt tilkommer enhver. Det indebærer blandt andet, at en myndighed som udgangspunkt ikke må kræve, at den aktindsigtssøgende oplyser sin identitet, eller at den på anden måde forsøger at finde frem til, hvem den aktindsigtssøgende er. En aktindsigtssøgende er derfor som udgangspunkt berettiget til at anmode om aktindsigt anonymt. Det kan eksempelvis ske ved anvendelse af en fiktiv e-mailadresse.

Dette udgangspunkt er dog ikke uden undtagelser. Der findes en række situationer, hvor det er legitimt for myndigheden at afkræve oplysninger om den aktindsigtssøgendes identitet.

Det gælder blandt andet, hvis man anmoder om aktindsigt i oplysninger om sig selv efter offentlighedslovens bestemmelse om egenacces. Myndigheden kan i denne situation ikke udlevere (fortrolige) oplysninger om en fysisk person, til en person, som muligvis ikke er den pågældende selv. Myndigheden kan derfor have behov for at sikre sig, hvem der anmoder om aktindsigt.

Hvis en myndighed modtager en aktindsigtsanmodning i en sag om en offentligt ansats ansættelsesforhold (en personalesag), vil det også være berettiget, at myndigheden anmoder om den aktindsigtssøgendes identitet. Det skyldes, at offentlighedsloven indeholder en bestemmelse om, at den person, personalesagen vedrører, skal orienteres om aktindsigtsanmodningen, herunder om hvem der har anmodet om aktindsigt.

Det er også muligt at afkræve oplysninger om den aktindsigtssøgendes identitet, hvis myndigheden har en konkret mistanke om, at anmodningen stammer fra en person, som tidligere har fået afslag på aktindsigt på grund af chikane eller en retsstridig hensigt.

Derudover kan myndigheden i visse tilfælde afkræve oplysninger om den aktindsigtssøgendes identitet, hvis myndigheden påtænker at udlevere et ellers fortroligt dokument i anonymiseret form, og myndigheden har mistanke om, at den aktindsigtssøgende allerede er bekendt med identiteten på den person, som de fortrolige oplysninger vedrører. I en sådan situation kan det være nødvendigt for myndigheden at undersøge, om den aktindsigtssøgende er denne person. Myndigheden risikerer ellers at tilsidesætte sin tavshedspligt, fordi anonymiseringen i realiteten vil være illusorisk.

Endelig kan en myndighed kræve oplysninger om den aktindsigtssøgendes identitet, hvis der skal opkræves betaling for aktindsigten. I denne situation vil det være nødvendigt at kende den aktindsigtssøgendes identitet for at kunne udstede en faktura med de nødvendige oplysninger.

For så vidt angår aktindsigt efter forvaltningslovens aktindsigtsregler, er det derimod et krav, at den aktindsigtssøgende er part i den afgørelsessag, som anmodningen vedrører. Myndigheden er derfor berettiget til at sikre sig, at oplysningerne udleveres til den rette part. Myndigheden kan således kræve oplysninger, der er nødvendige for at identificere den aktindsigtssøgende.

Kort sagt: Hvis der er tale om aktindsigt efter offentlighedsloven, er hovedreglen, at man er berettiget til at anmode om aktindsigt anonymt. Hovedreglen er dog ikke uden undtagelser, da der kan være særlige tilfælde, hvor det er berettiget for myndigheden at undersøge anmoderens identitet.

Hvad angår aktindsigt efter forvaltningsloven, er det en betingelse, at man er part i afgørelsessagen for at få aktindsigt i dokumenter og oplysninger, som normalt ville være undtaget fra aktindsigt efter offentlighedsloven. Myndigheden skal derfor sikre sig, at anmoderen er den rette part.

Kilder:

• Niels Fenger, Kommentaren til forvaltningsloven, 2. udgave (Djøf Forlag), 2021, s. 368 & 522.
• Niels Fenger: Forvaltningsret, 1. udgave (Djøf Forlag), 2018, s. 396 & 570-571.
• Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave (Djøf Forlag), 2022, s. 192-194.