Spørgsmål:

Jeg er utilfreds med en afgørelse, jeg har fået fra en offentlig myndighed. Jeg vil gerne klage, men jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal sende klagen. Kan jeg sende min klage på e-mail, eller skal jeg bruge Digital Post eller en bestemt klageformular?

Svar:

Det er et grundlæggende princip i dansk forvaltningsret, at en borger som udgangspunkt selv kan vælge, hvordan vedkommende vil henvende sig til en offentlig myndighed. En borger kan derfor som udgangspunkt henvende sig elektronisk, telefonisk eller skriftligt; eksempelvis ved brev. En myndighed kan ikke kræve, at en borger benytter en bestemt kommunikationsform, herunder Digital Post, medmindre der er lovhjemmel til det.

Der er dog undtagelser til denne hovedregel. Hvis det er absolut nødvendigt, at myndigheden er sikker på afsenderens identitet, kan myndigheden efter omstændighederne kræve, at henvendelsen som minimum er underskrevet.

Der kan også være tilfælde, hvor lovgivningen stiller bestemte formkrav til en henvendelse. Det kan for eksempel være krav om, at en ansøgning eller klage skal indgives på en bestemt måde. Om et sådant krav kan opfyldes digitalt, beror på en konkret vurdering af, om den digitale henvendelse opfylder de krav og bagvedliggende hensyn, der følger af lovgivningen.

Der findes desuden lovgivning, som kræver, at bestemte henvendelser skal ske gennem en myndigheds digitale selvbetjeningsløsning. Eksempelvis gælder dette for klager over sundhedsfaglig behandling til Styrelsen for Patientklager, hvor klage- og erstatningsloven som udgangspunkt stiller krav om, at klagen indgives gennem styrelsens digitale selvbetjeningssystem. Et andet eksempel er ansøgninger om sociale ydelser, hvor der også kan være krav om, at ansøgningen indgives gennem en myndigheds digitale selvbetjeningsløsning, eksempelvis hos Udbetaling Danmark.

Kort sagt: Udgangspunktet er, at en borger selv kan vælge, hvordan man vil henvende sig til en offentlig myndighed. Hvis myndigheden vil kræve en bestemt kommunikationsform, skal der som udgangspunkt være lovhjemmel til det. Dette udgangspunkt kan dog i mindre grad fraviges, hvis der knytter sig særlige retsvirkninger til en henvendelse til den pågældende offentlige myndighed. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt for myndigheden at sikre afsenderens identitet, eksempelvis ved at kræve, at henvendelsen er underskrevet. Derudover kan der i lovgivningen være fastsat krav om, at en henvendelse skal opfylde bestemte formkrav eller skal indsendes gennem myndighedens digitale selvbetjeningssystem.

Kilder:

• Niels Fenger, Kommentaren til forvaltningsloven, 2. udgave (Djøf Forlag), 2021, s. 612-613.