Spørgsmål:
Jeg har fået en afgørelse fra kommunen, men jeg forstår ikke, hvordan de er kommet frem til resultatet. Kan jeg kræve, at kommunen forklarer, hvordan de har truffet afgørelsen?
Svar:
En myndighed skal som udgangspunkt begrunde en skriftlig afgørelse, hvis du ikke har fået fuldt ud medhold i din sag.
Begrundelsespligten følger af forvaltningsloven og betyder, at myndigheden skal forklare, hvorfor den er nået frem til det konkrete resultat.
Begrundelsespligten gælder, når 1) der er tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand, 2) afgørelsen er skriftlig, 3) den er truffet i en sag, hvor du er part, 4) den skal meddeles dig individuelt, og 5) den ikke giver dig fuldt ud medhold.
En begrundelse skal gøre det muligt for dig at forstå, hvorfor myndigheden er kommet frem til resultatet.
Den skal som udgangspunkt indeholde en henvisning til de relevante regler og en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, som har haft betydning for afgørelsen. Hvis afgørelsen beror på et skøn, skal begrundelsen også angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønnet.
En begrundelse skal desuden være dækkende og må således ikke være misvisende eller give anledning til misforståelser. Den skal afspejle de forhold og omstændigheder, der har været afgørende for afgørelsens resultat. Der skal være tale om en retvisende gengivelse af de hensyn og forhold, der har haft betydning for udfaldet.
Myndigheden kan derfor ikke nøjes med en helt generel formulering, hvis den ikke giver dig en reel forklaring på, hvorfor du har fået afslag.
Det skal til sidst bemærkes, at en mangelfuld begrundelse kan føre til, at en bebyrdende afgørelse bliver ugyldig. Retspraksis har vist, at dette særligt kan være tilfældet, når afgørelsen ikke nævner de hovedhensyn, der er lagt vægt på og dermed forhindrer en part i at vurdere, om der er grundlag for at klage over afgørelsen. En mangelfuld begrundelse besværliggør også en eventuel kontrol hos klageinstansen..
Kilder:
- Niels Fenger: Forvaltningsret, 1. udgave (Djøf Forlag), 2018, s. 632-648.
- Niels Fenger, Kommentaren til forvaltningsloven, 2. udgave (Djøf Forlag), 2021, s. 647.