Spørgsmål:
Jeg er pårørende til en person, der er afgået ved døden og vil gerne vide, om jeg kan få aktindsigt i vedkommendes patientjournal.
Svar:
Reglerne om aktindsigt i sundhedslovens kapitel 8 er som udgangspunkt en personlig ret, der tilkommer patienten. Patienten kan dog lade en anden person, eksempelvis en fuldmagtshaver, anmode om aktindsigt på sine vegne.
Situationen er anderledes, når patienten er afgået ved døden. Nærmeste pårørende, bekendte eller andre, der har kunnet anmode om aktindsigt på patientens vegne efter fuldmagt, kan ikke længere benytte reglerne om aktindsigt i kapitel 8, fordi retten til aktindsigt er personlig. Muligheden for at anmode om aktindsigt på patientens vegne bortfalder derfor som udgangspunkt, når patienten er afgået ved døden.
Det betyder dog ikke, at de pårørende er uden mulighed for at få oplysninger om den afdøde. Efter sundhedslovens regler om tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger kan en sundhedsperson efter anmodning videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til den afdødes nærmeste pårørende, den afdødes alment praktiserende læge og den læge, der havde den afdøde i behandling.
Det er en betingelse, at det ikke må antages at stride mod afdødes ønske, og at hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke taler afgørende imod videregivelsen.
Sundhedsloven definerer ikke nærmere, hvem der er omfattet af begrebet “nærmeste pårørende”. Det beror derfor på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Begrebet omfatter almindeligvis afdødes ægtefælle, samlever eller registrerede partner samt slægtninge i lige linje, herunder børn og adoptivbørn. Afhængigt af de konkrete omstændigheder kan også søskende og plejebørn være omfattet. En nær ven, som havde et særligt forhold til afdøde og af afdøde blev betragtet som den nærmeste, kan efter omstændighederne også være omfattet.
Retten til oplysninger om afdøde omfatter som udgangspunkt alene oplysninger om sygdomsforløbet umiddelbart op til dødsfaldet, herunder navnlig det sygdomsforløb, der vedrører den sygdom, som førte til døden. Dødsårsagen beskriver den årsag, der førte til døden. Oplysningerne skal normalt beskrive det sammenhængende forløb, der førte frem til dødsfaldet. Hvis dødsårsagen er usikker, kan der efter omstændighederne gives flere oplysninger om sygdomsforløbet. Dødsmåden beskriver, hvordan døden indtrådte. Det kan eksempelvis være en naturlig død som følge af sygdom, alderssvækkelse, bivirkninger eller andre komplikationer til undersøgelse og behandling.
Der er som udgangspunkt ikke adgang til hele patientjournalen.
Det er en væsentlig betingelse, at videregivelsen ikke må antages at stride mod afdødes ønske. Derudover må hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke tale afgørende imod videregivelsen. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis journalen indeholder oplysninger om afdøde eller om forholdet mellem afdøde og de pårørende, som det konkret må antages, at afdøde ikke ønskede, at de pårørende skulle kende. Hvis afdøde udtrykkeligt har tilkendegivet, at en bestemt pårørende ikke må modtage oplysningerne, vil oplysningerne som udgangspunkt ikke kunne videregives.
I særlige tilfælde kan sundhedslovens værdispringsregel give mulighed for at videregive oplysninger til afdødes nærmeste pårørende, selv om afdøde udtrykkeligt har modsat sig videregivelsen. Efter omstændighederne kan der i andre tilfælde også videregives andre oplysninger end blot oplysninger om sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde.
Det kræver dog, at videregivelsen er nødvendig for en berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis en pårørende har mistanke om fejlbehandling, og den pårørende samtidig er klageberettiget over for Styrelsen for Patientklager i forhold til den behandling, den afdøde modtog. Det samme kan gælde, hvis en pårørende har mistanke om, at afdøde er blevet påført en erstatningsberettigende behandlings- eller lægemiddelskade, og den pårørende er berettiget til at anmelde et erstatningskrav til Patienterstatningen.
Videregivelse kan også være relevant, hvis den pårørende har brug for oplysningerne for at kunne få udbetalt en forsikringserstatning, som tilkommer afdøde eller de efterladte. Et ønske om at få helbredsoplysninger om afdøde med henblik på en arvesag vil derimod som udgangspunkt ikke være tilstrækkeligt til at tilsidesætte afdødes krav på fortrolighed.
Det er væsentligt at være opmærksom på, at de pårørende ikke har krav på at få oplysningerne udleveret i en bestemt form. Oplysninger om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde kan eksempelvis gives mundtligt eller som et skriftligt resumé. Det er også muligt, at nærmeste pårørende får udleveret journalnotater, der beskriver sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde.
Kort sagt: Når en patient afgår ved døden, har de nærmeste pårørende alene ret til oplysninger om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde. Det er en betingelse, at det ikke må antages at stride mod afdødes ønske, og at hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke taler afgørende imod videregivelsen. De nærmeste pårørende har ikke krav på, at oplysningerne videregives i en bestemt form. Oplysningerne kan eksempelvis gives mundtligt, skriftligt og som udskrift af relevante dele af patientjournalen.
Sundhedsloven indeholder imidlertid en værdispringsregel, der kan føre til, at sundhedsvæsenet – efter konkret vurdering – kan videregive flere og/eller andre oplysninger om afdødes helbredsforhold end de nærmeste pårørende normalt har krav på. Det kræver imidlertid, at hensynet til den pågældende interesse vejer tungere end hensynet til afdødes krav på fortrolighed.
Kilder:
- Pkt. 12 om betaling i Indenrigs- og sundhedsministeriets vejledning nr. 9118 om aktindsigt i patientjournaler og om videregivelse af helbredsoplysninger til afdødes nærmeste pårørende af 26. januar 2022.
- Helle Bødker Madsen: Sundhedsret, 5. udgave (Djøf Forlag), 2021, s. 331-333.